2. april 2019

'Purpose and passion'

Fremtidens forbrugere foretrækker brands
med ​​​​​​​klare budskaber

Som modreaktion til de lettilgængelige løsninger med hurtig levering og lave priser, kigger flere og flere forbrugere efter brands, som har et klart defineret formål – noget de brænder for og som de gerne vil dele med deres kunder. Også professionelle indkøbere foretrækker brands, som arbejder ud fra et relaterbart formål - ud over bundlinjen.

Ansvarlighed og mod vinder
forbrugernes hjerter

Brands der udviser ansvarlighed og mod vinder fremtidens forbrugere

Er der egentlig noget nyt under solen, når talen falder på ‘Brand purpose’ og ‘corporate activism’? Har brands ikke altid snakket om mission, vision, formål og vigtigheden af at differentiere sig fra konkurrenterne og vinde forbrugernes tillid? Bestemt, så i virkeligheden handler det måske i højere grad om, at især de nye generationer af forbrugere er mere klar end nogensinde til brands, som har en klar holdning eller involverer sig aktivt i verdens problemer og udfordringer. Research indikerer, at over 60% af forbrugerne under 30 år foretrækker brands, der "har et synspunkt og står for noget", mens tallet ligger på under 50% for forbrugerne på 40 år+.

Purpose and passion må ikke forveksles med CSR og ’cause marketing’, som ellers længe har været på agendaen hos mange virksomheder. CSR kan have en tendens til at være et regelsæt udarbejdet af virksomhedens HR-afdeling, ligesom ’cause marketing’ ofte er en god sag udvalgt af f.eks. marketingafdelingen. Ingen af delene udgør dét grundlæggende omdrejningspunkt, som skal gennemsyre virksomheden fra top til bund, hvis hjerterne hos især de nyere generationer skal vindes.


De unge generationer tager førertrøjen

Det er især de nye generationer – Z og Millenials – som giver udtryk for, at de foretrækker brands med et klart formål. Og vil man som brand nå ud til disse generationer er teknologi midlet og klare samfundsgavnlige budskaber målet:

GENERATION Z:
Generationen er født i perioden 1997-2012 og beskrives som ’digital natives’. De er nærmest født med en mobiltelefon i hånden, de er optimistiske og selvsikre, de er vant til støtte, dialog og medbestemmelse, og mange drømmer om at blive selvstændige og gøre deres interesser til deres levevej. Undersøgelser viser, at Generation Z går op i racelighed, økonomisk lighed og lighed mellem køn. Derudover ligger miljøet i høj grad Z’erne på sinde.

MILLENIALS:
Millenials eller Generation Y, som de også kaldes og som er født i perioden 1981-1996, er indtil videre den mest digitaliserede og teknologifikserede generation, og kendes også som ’the multiple-screen generation’. De betegnes ofte som udadvendte, progressive og tolerante, bl.a. fordi de etnisk er den hidtil mest diversificerede generation. Undersøgelser viser, at Millenials aktivt udsøger sig brands, som de værdimæssigt kan spejle sig i – herunder at brands kan dokumentere miljømæssig forsvarlig produktion, social ansvarlighed og at de er aktive bidragsydere til samfundet.

Definition af generationerne

Kilde: PEW Research Center


Butikker med holdninger

The Pfluid Project

– fashion without gender

Under Bizzkits deltagelse på verdens største retailkonference, NRF Big Show i New York i januar 2019, besøgte vi The Pfluid Projects butik på Manhattan. Butikkens budskab er ’fashion without gender’ med en klar mission om at ’challenge boundaries with humanity’. Et budskab, som gennemsyrer både deres butik, webshop, markedsføring og personale, og som appellerer til forbrugerne.

Således opnåede The Pfluid Project, som blev lanceret i marts 2018, på baggrund af deres skarpe profil og kommunikation i løbet af deres første 8 levemåneder:

  • 155.000+ unikke webbesøgende
  • 500.000+ page views
  • 25.000+ følgere på instagram
  • 20% conversion rate

ORGANISK, vel at mærke!

Bizzkit besøgte The Pfluid Project har en klar mission, som apellerer til kunderne

Reformation

- Being naked is the #1 most sustainable option. We’re #2.​​​​​​​

Bizzkit besøgte Reformation, som går all-in på bæredygtigt produceret modetøj

Modeindustrien hører til blandt verdens 5 største forureningskilder. Det Los Angeles-baserede tøjbrand, Reformation, har siden starten i 2009 haft som sin klare mission at levere ’sustainable fashion to everyone’.

Blandt nøglefaktorerne til at kunne efterleve missionen er egenproduktion og brug af lokale leverandører. Reformations egen fabrik producerer udelukkende bæredygtigt og står for 80% af Reformations samlede produktion. De sidste 20% leveres af lokale underleverandører, som er nøje udvalgt og overvåges med stor omhu.

I dag er Reformation et kult-brand med 14 butikker i USA, webshop, 250 ansatte, en årlig omsætning på over 140 millioner dollars og 278.000 følgere på Facebook.

Vi besøgte den ene af Reformations butikker i New York. En butik, som giver kunderne en top-moderne købsoplevelse:

Butikken fungerer som et ‘shoppable showroom’. Alle styles findes kun i én størrelse i butikken og det gør butikken overskuelig og indbydende.

Mobile POSer gør det muligt at afslutte købet overalt i butikken.



Når en kunde ønsker at prøve tøj, bestiller hun de ønskede størrelser på en touch-skærm, går til prøverummet, åbner et skab og finder de ønskede styles lagt klar. Har kunden brug for flere styles undervejs, bestilles de via touch-skærmen i prøverummet. Vi oplevede ikke bare prøverumssystemet som ’underholdende’, men som en effektiv og behagelig måde at udnytte den nyeste teknologi på.

Det er dog Reformations webshop, som står for 80% af brandets omsætning. En webshop, hvor der er lagt vægt på brug af dygtige fotografer, flotte modeller, god styling og billedbehandling af høj kvalitet. Derudover er brug af data på tværs af kanaler med til at genere de over 200.000 unikke besøgende hver måned og sikre en høj konvertering - "We created a store where all the interactions are tracked," som stifter af Reformation, Yael Aflalo, har udtalt.

Fie fra Bizzkit tester Reformations prøverumssystem

Professionelle indkøbere savner B2B-brands med klare budskaber

I en undersøgelse foretaget af Iris Business blandt 640 beslutningstagere i 4 lande sagde 2 ud af 5, at de ikke oplevede, at B2B-brands stod for noget, som de kunne relatere sig til. Til trods for, at brands, som skiller sig ud som ’purposeful leaders’ og som anses for at indtage et særligt standpunkt, i højere grad anbefales til andre kolleger i organisationen.

Webshops med holdninger

Hvis e-sellers ikke ’blot’ vil konkurrere på pris, hurtig leveringstid og gratis returnering, er det muligt at vinde forbrugerenes gunst ved at inddrage etiske og miljømæssige principper i forretningen. Undersøgelser indikerer, at 38% af forbrugerne vil fravælge produkter, hvis der ikke er information nok om produktets oprindelse og indhold.

Således kan transparens, hvor kunderne nemt kan tilgå informationer om, hvor og hvordan en vare er produceret, hvor længe og hvordan varen har været undervejs, inden den ramte lageret osv., være med til at differentiere et brand fra konkurrenterne og skabe afstand til de ellers så magtfulde markedspladser. Ligesom det er forventeligt, at forbrugere i stigende grad vil spørge sig selv, om den webshop, hvor de har handlet, har sørget for, at indpakning og forsendelse er sket miljømæssigt forsvarligt.​​​​​​​


Webshops som tør være transparente omkring produktion og levering kan differentiere sig fra markedspladserne

Der kan selvfølgelig være risici forbundet ved at stå frem og stå fast på udvalgte og måske ligefrem kontroversielle budskaber, og som brand skal man være klar til at vinde nye fans, og samtidig sige farvel til andre. Til gengæld har en stor undersøgelse gennemført af WPP Kantar vist, at brands, som forbrugerne oplever har en ’positiv indvirkning på deres liv’, oplever en tilvækst i brandværdien, som er 2½ gange større end brands, som ikke opfattes lige så positive.

Skal vi tage en snak om passion, purpose og e-commerce?

Kontakt direktør Lars Høgsted på tlf. 53 68 02 90 eller mail:
laho@bizzkitcommerce.com

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev og få serveret de nyeste e-commerce trends, tips om relevante events, inspirerende cases, Bizzkit platformsreleases og meget mere.

Læs flere nyheder

eller gå til nyhedsoversigten - klik her

I januar besøgte Bizzkit verdens største retailkonference i New York og krydrede opholdet med besøg i spændende butikker. Med hjem i kufferten havde vi en masse indtryk, oplevelser og inspiration. Vi har samlet 7 key take-aways her.
Med mobiltelefonens voksende betydning og Googles Mobile First indeksering skal jeres webshops design, struktur og indhold tage udgangspunkt i mobilvisningen. Derfor har Bizzkit frigivet en platformsrelease, som tilbyder vores kunder et CMS, hvor det er blevet endnu nemmere at arbejde med Mobile First.